AO3 News

Post Header

Published:
2026-06-16 15:10:41 UTC
Original:
Kraith Collected is Being Copied to AO3!
Tags:

Åbne Døre i rampelyset

I dette indlæg:

Baggrundshistorie

Kraith Collected er en serie af værker i Kraith-universet, en række fanfiction baseret på Star Trek: The Original Series, hvoraf mange oprindeligt blev udgivet i andre fanziner. Hvert bind indeholder værker af Jacqueline Lichtenberg og andre forfattere, hvis værker gennemgik flere redigeringsrunder, før de fik et nummer i Kraith-kronologien og blev en del af det officielle Kraith-univers. Der er også to stykker meta, som beskriver Kraith-universet: Kraith Creator’s Manual og Understanding Kraith.

Følgende fanziner bliver importeret:

Formålet med Open Doors (Åbne Døres) AO3 Fanzine Scan Hosting Project – FSHP (AO3's hosting af scannede fanziner) er at assistere fanzine-udgivere med at overføre fanværkerne fra deres fanziner til AO3. Det er ekstremt vigtigt for Åbne Døre, at vi samarbejder med udgivere, der ønsker at importere deres fanziner, og at vi fuldstændigt krediterer skabere og giver dem så meget kontrol som muligt over deres fanværker. Åbne Døre vil arbejde sammen med Kraith Collected om at importere en kopi af de fanziner, der er listet ovenfor, til separate, søgbare samlinger på AO3. Som en del af at bevare fanzinerne i deres helhed vil al kunst fra fanzinerne blive hostet på OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) servere og indlejret i egne AO3-værksider.

Vi begynder at importere værker fra Kraith Collected til AO3 efter juli 2026. Det kan være, at importen ikke kommer til at ske i flere måneder eller endda år efter. Det afhænger af størrelsen og kompleksiteten af opgaven. Skabere er altid velkomne til at importere deres egne værker og tilføje dem til samlingen i mellemtiden.

Hvad betyder dette for de skabere, der havde et eller flere værker i Kraith Collected?

Vi sender en notifikation om importen til den e-mailadresse, som vi har på hver skaber. Vi vil gøre vores bedste for at tjekke efter en eksisterende kopi på alle værker, før vi importerer. Hvis vi finder en eksisterende kopi på AO3, vil vi tilføje den til samlingen i stedet for at importere den. Alle værker, der er arkiveret på vegne af en skaber, vil indeholde deres navn i værkets byline eller resumé.

Alle importerede værker vil blive indstillet til kun at være tilgængelige for AO3-brugere, der er logget ind. Når du gør krav på dine værker, kan du gøre dem offentligt tilgængelige, hvis du ønsker det. Efter 30 dage vil alle værker, der ikke er blevet gjort krav på, blive tilgængelige for alle besøgende.

Kontakt Åbne Døre med dit/dine skaber-pseudonym(er) og -e-mailadresse(r), hvis:

  1. Du gerne vil have os til at importere dine værker, men har behov for, at notifikationen bliver sendt til en anden e-mail end den, udgiveren har registreret
  2. Du allerede har en AO3-konto og selv har importeret dine værker.
  3. Du vil have mulighed for selv at importere dine værker (også hvis du ikke har en AO3-konto endnu).
  4. Du IKKE vil have, at dine værker bliver flyttet til AO3, eller du IKKE vil have, at dine værker bliver føjet til samlingen.
  5. Du ikke har noget imod, at vi bevarer dine værker på AO3, men gerne vil have, at vi fjerner dit navn.
  6. Du har andre spørgsmål, vi kan hjælpe dig med.

Vær venlig at inkludere navnet på udgiveren eller fanzinet i emnefeltet på din e-mail. Hvis du ikke længere har adgang til den mailkonto, udgiveren har registreret, kan du kontakte Åbne Døre, så hjælper vi dig. (Hvis du har publiceret dine værker andre steder eller har en nem måde at bekræfte, at de er dine, så er det super; hvis ikke vil vi samarbejde med Kraith Collected om at bekræfte dine rettigheder til værkerne).

Se Åbne Døre-hjemmesiden for instruktioner om:

Hvis du stadig har spørgsmål ...

Hvis du har flere spørgsmål, kan du besøge vores Åbne Døre FAQ eller kontakte Åbne Døre-komitéen.

Vi vil også blive glade, hvis fans kan hjælpe os med at bevare historierne om Kraith Collected, Kraith Creator's Manual og Understanding Kraith på Fanlore. Hvis du ikke har prøvet at redigere en wiki før, intet problem! Tjek vores portal for nye besøgende, eller spørg Fanlore-gartnerne om tips.

Vi er glade for at kunne hjælpe med at bevare Kraith Collected!

- Åbne Døre-holdet og Jacqueline Lichtenberg

Muligheden for at kommentere på dette indlæg vil blive deaktiveret efter 14 dage. Hvis du har spørgsmål, bekymringer eller kommentarer angående importen efter denne dato, kan du kontakte Åbne Døre.


OTW er nonprofit forældreorganisation for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Vejledning. Vi er anført af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW's hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.